Børnefødselsdag

Så blev vores yngste 7 år og det blev fejret på årets flotteste forårsdag. Guld og heste/enhjørninger hører til en 7 årig piges børnefødselsdag 🙂 Hun og hendes søskene knoklede hele dagen inden med at lave enhjørningpinata og isbod. Der blev bagt kager og pustet balloner op.

Jeg elsker at planlægge børnefødselsdag. Jeg kan bruge uger på det. Når vi først har et tema, så kører hjernen på højtryk og idéerne flyver ud af ærmerne. Vi har haft alverdens temaer herhjemme og børnene bliver mere og mere forvente. Burde måske lave et indlæg om alle vores børnefødselsdage. “Inspiration til børnefødselsdag”. Her kommer i hvert fald lidt billedespam fra Linas 7 års dag.

Og så flot så det ud inden gæsterne kom 🙂

Det blev en rigtig god fødselsdag med masser af sol, kage og leg i haven. Isboden var et stort hit 🙂

En glad fødselsdagspige
Masser af aktiviteter i haven hvor man kunne vinde penge til at købe is.
Kæphestebanen løbes uden hest….
Storesøster sørgede for at alle fik is.

Så var det tid til at slå pinataen ned.

Slikposer til alle 🙂

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *