Endelig…

Forår? Voksen?

Foråret viser sig og det er så dejligt at kunne tage blomster og grene ind fra haven. I Sverige er vi lidt bagud, så påskeliljerne tog jeg med hjem fra Møn.

Alting er lidt smukkere når solen skinner og jeg nyder at gå i haven og se det hele springe ud.

Og så skulle man åbenbart blive 47 år inden man tog en beslutning om at investere i en ordentlig seng.

Men nu endelig har vi købt en rigtig seng og fået indrettet et lækkert soveværelse. Jeg glæder mig hver aften til jeg skal i seng og sover som en drøm.

Lidt sort maling, nye puder og genbrugslamper, billeder op og børnenes kreationer (lille pude og drømmefanger) og endelig har vi et rigtigt soveværelse. Jeg ville faktisk have et lyst soveværelse men den beige seng var bare for gul i mine øjne. Og så er jeg jo en samler af retrosengetøj og det skulle passe ind. Stik imod plejer, valgte jeg sort. Jeg er tilfreds 🙂