Pigeværelser

For længe siden flyttede børnene rundt på værelserne og vi havde et herligt sommerprojekt. Jeg lovede billeder her på bloggen, men der var jo også så meget anden den sommer og det hele gik lidt i glemmebogen. Nu har vi shinet pigernes værelser op. Den yngste på 10 år var træt af børneværelset og ville have det lidt mere som storesøster, men samtidig plads til alle hestene 🙂 Da vi skal flytte ville jeg ikke købe en masse nye møbler, så dette er hvad vi fik ud af det, med det vi i forevejen havde. (dog lidt nyt) Tingene på billederne foroven kan købes her

Den ældste på 15 år vil ikke have meget på sit værelse og helst ingen farver. Så det blev gråt og hvidt.

Hende på 15 har vi lige holdt fest for, Non-firmation eller 15 års fødselsdag. Til festen ville hun have alt lyserødt. Laver et nyt indlæg om det 🙂

Møn

Er lige kommet hjem fra en fem dages tur til Møn. Produktiv weekend hvor vi fik lavet et midlertidigt badeværelse på 1. sal og varmt vand, en masse oprydning, rengøring og havearbejde. Stuerne er blevet ryddet og den ene er nu klar til gulvstøbning.

Jord på gulvet…

Og så blev det tid til haven, bondegårdstur, loppemarkeder, gårdsbutikker og børnene afsluttede dagene med en biograftur med nabobørnene.

Besøgsbondegård på møn #kælegrise

Endelig…

Forår? Voksen?

Foråret viser sig og det er så dejligt at kunne tage blomster og grene ind fra haven. I Sverige er vi lidt bagud, så påskeliljerne tog jeg med hjem fra Møn.

Alting er lidt smukkere når solen skinner og jeg nyder at gå i haven og se det hele springe ud.

Og så skulle man åbenbart blive 47 år inden man tog en beslutning om at investere i en ordentlig seng.

Men nu endelig har vi købt en rigtig seng og fået indrettet et lækkert soveværelse. Jeg glæder mig hver aften til jeg skal i seng og sover som en drøm.

Lidt sort maling, nye puder og genbrugslamper, billeder op og børnenes kreationer (lille pude og drømmefanger) og endelig har vi et rigtigt soveværelse. Jeg ville faktisk have et lyst soveværelse men den beige seng var bare for gul i mine øjne. Og så er jeg jo en samler af retrosengetøj og det skulle passe ind. Stik imod plejer, valgte jeg sort. Jeg er tilfreds 🙂

Møn

Møn er et af mange dejlige steder i Danmark. Og her i hjertet af Møn har vi købt et hus. Et hus som kræver masser af kærlighed og knofedt og det skal det få.

Sommer 2021

Huset er en gammel skole, så blev det børnehave og i de sidste 20 år har det været privatejet. Jeg glæder mig til rigtigt at komme igang med renovering. Men først kræves en masse oprydning, som vi er i fuld gang med. Det går langsomt men det skal nok blive fint.

Følg udviklingen her på bloggen 🙂

Bjørn Wiinblad og fastelavn

Bjørn Wiinblad er helt klart en af mine ynglings designere. Har fået samlet en del både gammelt og nyt. Jeg har arvet lidt fra forskellige “older” i familien, købt på loppemarked eller Dba og fået i gave.

Disse er nye og kan købes i interiørbutikker i dag. Findes også farvede ansigter som er så fine.

Allerede som barn var jeg fascineret af de sorte streger og hjemme hos os hang (som i de fleste hjem i 70érne og 80érne) 12 platter med smukke tegninger. I dag fik jeg en pakke ind af døren med nyt til samlingen. Tre fine kopper. Nu har jeg 7 ud af 12 månedskopper. Elsker dem.

Jeg er jo lidt en sucker for retro og køber mig gerne fattig i gamle fine ting og helst med masser af farve, så jeg blev jo virkelig glad da jeg opdagede at Bjørn Wiinblad også fandtes med rød, blå og gule streger.

Nu kommer der lidt billeder af mine ting.

Loppefund
Ny vase og gamle platter
Min fine lysestager fundet i genbrugsbutik
Rød
Blå
Gul

Og her lidt farverigt i køkkenet og som I ser masser af genbrug, igen arvestykker eller loppefund. Da børnene var små havde de et eget lille retro køkken. Nu ser det lidt anderledes ud.

Nu er det snart fastelavn og der bliver selvfølgelig bagt fastelavnsboller. Her i Sverige fejrer man ikke fastelavn men spiser dog nogle fastelavnslignende boller “semlor” Men hos os er det danske boller som gælder 🙂

At navigere i kaos

Jeg har altid været god til at navigere i kaos, men lige nu er jeg ved at give op 🙂

Projekt børneværelser er gået i gang. Børnene har fået sommerferie men jeg arbejder stadig. Den ældste pige er meget utålmodig og kan slet ikke vente, så hun er gået i gang. Har smidt de to yngste ud af deres værelse og begyndt at pakke alle deres ting ned i kasser.

Hele 1. salen er et stort kaos, men børnene virker ikke som om det genere dem. Der er legetøj, tøj og møbler overalt. Jeg prøver at lukke øjnene for det, men det er svært.

Snart har jeg mere tid men lige nu ved jeg slet ikke hvor jeg skal starte 🙂

Her kommer lidt flere billeder af kaoset

Som I kan se er det noget som tar tid at få styr på, men det er vel bare at gå i gang 🙂

Børneværelser

Sommeren står i børneværelsets tegn og der skal flyttes op og ned på det meste. Både jeg og børnene glæder os til at lave nye børneværelser. Det bliver så sjovt 🙂

Vi har fire børn og tre værelser og et mellemrum. Alle børn vil have deres eget værelse (de to mindste deler rum nu). Så hvem skal have mellemrummet? Dette er stadig til forhandling. Tror det bliver barn nr. 3 da han er mest medgørlig og knap så krævende 🙂 Nu vil jeg vise jer lidt billeder af hvordan det har set ud og hvordan det ser ud nu, og så glæder jeg mig til at i løbet af sommeren at vise jer nye billeder af en forhåbentlig ny 1. sal med 2 skønne børneværelser og 2 flotte ungdomsværelser.

Vi flyttede ind i vores hus for 7 år siden og dengang var vores yngste bare en baby. Vi indrettede mellemrummet til de to små og det blev ret godt.

Det så ud sådan her:

Det meste har jeg lavet selv. Gamle møbler (loppefund) som jeg har malet og tapetseret med tapeter fra Firm Living. vimpel, sengetøj, tæppe og gardiner har jeg syet. Det meste stof er genbrug.

Den store pige på 5 år fik dette værelse:

Det fine potteskab og udtræksseng er også loppefund som jeg har malet. Tapetet på bordet er fra Holly´s.

Og den store dreng på 9 år fik dette værelse:

Siden er der sket meget og værelserne ser slet ikke sådan ud længere. For nogle år siden fik de to små nyt værelse, som blev såå fint og vi (manden og jeg) flyttede ned i stueetagen. Sådan her så det ud da det var færdigt:

Det fine tapet og sengelamperne fra Firm living og sengetøj fra katvig.
Den fine teak sekretær er et arvestykke fra Mormor. Elsker den og den skal jeg nok få plads til, selvom børnene måske ikke vil have den længere. Den gamle æblekasse har fået hjul og bruges til opbevaring af babydukker og dukketøj. Vuggen er en dåbsgave fra moster (også et loppefund) Dukkevognen var engang rød og slidt, nu er den malet og tapetseret.

Nu er alle børn en anden alder og der skal ske noget helt nyt. Det bliver spændende.

De to stores værelser er også ændret siden vi flyttede ind. De er nu 12 og 15 år og sådan her ser deres værelser ud lige nu:

Som I ser er oprydning ikke deres stærke side 🙂
Ligner mest (desværre) et rodet Ikea, men der kommer jo et tidspunkt hvor mor ikke får lov til at bestemme det hele 🙂

Loppemarked

Loppemarked eller loppis som det hedder her i Sverige, er min store passion. Jeg elsker stemningen og jagten efter det unikke.

Genbrug er nøgleordet og det er her loppemarked kommer ind. Jeg kan godt lide tanken om at genbruge og genanvende. Jeg har selv indrettet mig med mange møbler, porcelæn og pyntegenstande fra loppemarkeder og som jeg har arvet. Jeg har også lavet mange møbler om til andet, genanvendt træ, tekstiler og andre sjove ting. Mine børn arver tøj eller jeg køber brugt. Vi har mange børneloppemarkeder, det vi kalder byttedag (bytaredag). Her kan man købe og sælge børnetøj, legetøj og andet til børn.

Tidligere, da jeg havde butik, kørte jeg landet rundt efter det bedste loppiser, (loppemarked) små genbrugsbutikker, antikforretninger og haller med gamle møbler. Jeg brugte rigtig meget tid på det og fandt også mange fine ting. Dengang (for 10 år siden) fik man tingene kastet i hovedet herovre. Det gør man ikke længere, og man skal ikke snakke dansk, så ryger prisen op. Jeg kunne fylde en trailer med møbler (fine møbler) for 150kr på de store loppemarkeder som idrætsforeningerne afholder. Allerede dengang var det dyrt i Danmark, men så kom perioden hvor priserne steg gevaldigt. Og det er altså også sket her.

I dag har jeg ikke så meget tid til at køre rundt, men de store markeder skal jeg stadig med på 🙂 Om en måned afholder vores lille by deres årlige loppemarked og der plejer jeg at kunne finde masser af skønne ting.

Kl 10 åbner de og kom ikke for sent, så er alt væk. Allerede et par timer før kommer de første og stiller sig i kø. På slaget 10 klippes snoren og folk løber ind. Man skal passe på sine børn, så de ikke vælter omkuld. Folk er helt vilde, men det er sjovt. I starten løber jeg altid lidt forvirret rundt, da jeg aldrig ved hvor jeg skal starte. Hvis der er meget jeg gerne vil have sætter jeg mine børne på de møbler jeg har udset mig, så de kan spærre dem 🙂

Dette er noget af høsten fra sidste års loppemarked i byen.

Så er der de små butikker. Det er altid hyggeligt at besøge dem og der er næsten altid noget jeg må have med hjem.

I det lille bål hus arbejde jeg i en periode. Det var meget hyggeligt.

Nu skal jeg snart på loppemarked igen og jeg glæder mig.

Vinter og snemænd

Nu er vi gået ind i den sidste vintermåned og endelig har vi fået lidt sne. Sne lyser den ellers så triste årstid lidt op. Her har vi hygget med at bygge snemand, skovle sne, lave vinterbål i haven og komme ind i varmen til nybagte boller og varm kakao. Inde har vi også lavet “snemænd” og “snebolde” Fint er det 🙂

Her kommer lidt vinterbilleder

Nu är det dax för Fika.

“Snebolde” af stearin som børnene har lavet, sammen med den smukke kähler vase.

Endnu en snebold og det smukke hyacintglas fra min yndlings designer Bjørn Wiinblad. Björn Wiinblad. En adventsgave fra en god veninde.

Skønne snemænd. Elsker børnenes kreationer 🙂

Velkommen til min blog

Her er et lille velkomstindlæg hvor jeg byder velkommen til min nye blog lavet i det smukke BOLD design.

Jeg har tænkt meget over hvad jeg skulle skrive i det første indlæg. Første indlæg skal jo ikke være en gentagelse af det, som jeg har skrevet i om UnikHem. Der kan man læse hvem jeg er og hvorfor jeg blogger og hvad min blog kommer til at handle om.

I dette indlæg vil jeg bare sige velkommen. Jeg håber I vil læse med og få ligeså meget glæde, som andre blogge giver mig.